Vidste du at filterkaffe faktisk er den sundeste kaffe at drikke? Resultatet er fundet ved at undersøge en halv million nordmænd. Her gennemgår vi gode grunde til at drikke kaffe og især filterkaffe.

Legendariske Illustreret Videnskab fortæller, at kaffe har masser af gavnlige effekter ved indtagelse af kaffe i almindelige mængder. Der er således opsat forbehold for effekt, hvis du hælder kaffe ind som en kæderyger pulser cigaretter.

Ved almindelige mængder menes dagligt indtag på ca. 400 mg koffein. Omregnet er det cirka 5 kopper kaffe eller max 1 liter om dagen.

Men så er der altså også gode chancer for at opleve gavnligheden ved kaffeindtag.

  1. Nedsat dødelighed og det ses især blandt hjertepatienter.
  2. Beskyttelse mod Parkinsons syge.
  3. Beskyttelse mod Type 2 diabetes.
  4. Beskyttelse mod leversygdomme inkl. leverkræft

Kan man helt snige sig udenom disse modbydeligheder? Det kan ikke siges skræsikkert, men det kan muligvis forbedre dine odds for at undgå dem, og det er da værd at tage med.

OBS NR 1

Gavnligheden kan blive en ulempe, hvis du drikker den forkerte kaffe eller indtager den på forkerte tidspunkter.

Forskere på det anerkendte University of Bath i England har nemlig fundet ud af, at ens blodsukker kan stige voldsomt, hvis du som det første hamrer en kop sort kaffe ind ovenpå en dårlig nattesøvn.

Så vær varsom med det!

Hvorfor?

Fordi forhøjet blodsukker giver gunstigere betingelser for at udvikle diabetes.

Derfor er den nemme måde at løse problemet på, at vente med at drikke kaffe til du har spist morgenmad.

Filterkaffe er bedst for sundheden

I Norge har man lavet en grundig undersøgelse på om bryggemetoder kan have indvirkning på helbreddet. Det korte svar er: JA!

Men lad os lige tage de kedelige tal bag undersøgelsen:

  • 747 norske mænd og kvinder i aldersgruppen 20-79 år deltog.
  • Undersøgelsen bygger på 20 års data.

Undersøgelsen konkluderer at kaffe der brygges uden filter kunne sammenkædes med højere dødelighed end filterkaffe og at filterkaffe endda så en lavere dødelighed end blandt de, der slet ikke indtog kaffe.

De testpersoner der drak 1-4 kopper filterkaffe dagligt oplevede lavere dødelighed pga. hjertekarsygdomme end de øvrige kaffedrikkere og dem der ikke drak kaffe.

Er du nysgerrig? Du finder mere om undersøgelsen her

OBS NR 2

Det skal siges at der også nævnes at kaffe muligvis kan kædes sammen med både kræft og hjertesygdomme, så oplever du ubehag eller forandringer i din krop, gælder det om at få kontaktet din læge så hurtigt som muligt.

REKLAMER!

Denne hjemmeside indeholder reklamelinks og sponsoreret indhold. Det sker for at holde siden her kørende. Alle relevante sider vil være behørigt markeret.

Seneste kommentarer